Hulspilsturnering 2024

Hulspilsturneringen i LS Odder afvikles i 2024 som puljespil med 2 puljer.
Spillerne i puljen spiller mod hinanden, og vinderen af puljen spiller finale mod vinderen af den anden pulje.

 

Hver spiller skal spille 4 hulspils matcher. (jf. puljeskemaet)

 

  • Efter matchen noteres resultatet på opslagstavlen i omklædningsrummet. (Vinder og antal ups)
  • Når matchen er afgjort, kan den ikke ændres.

 

Matchproportioner:

 Der spilles hulspil med 7/8 handicap.

 

Sådan gør I:

  • Begge spillere beregner nyt spillehandicap (antal streger), ved at tage 7/8 af eget spillerhandicap (SPH) (omregningstabel på opslagstavlen).
  • Herefter trækkes disse fra hinanden og nu fremgår det, hvor mange ekstra slag, den med det højeste handicap har på den med lavest handicap.
  • Disse slag fordeles efter handicapnøgler på scorekortet.

  

  • Vinderen af matchen får 2 point.
  • Er matchen lige efter hul 18, deles matchen med 1 point til hver spiller.

 

Tidsplan:

Spillerne er selv ansvarlige for at aftale tidspunkter og sikre, at matcherne er afviklet inden 1. september 2024.

Finalerunden skal være afviklet senest 20. september 2024.

 

Spilledage:

Afvikles hulspilsmatchen en tirsdag, kan man ikke samtidig deltage i den almindelige tirsdagsturnering, ligesom der heller ikke kan lukkes huller i Eclectic.

 

Hulspil kort:

 I hulspil spilles der om de enkelte huller.

 

  • Vinderen af et hul, er den spiller, der spiller sin bold i færrest antal slag.
  • Et hul deles, hvis begge spillere kommer i hul på samme antal slag.
  • Matchen vindes af den spiller der har vundet flest huller.
  • En spiller må give sin modstander et slag, et hul eller matchen, på et hvilket som helst tidspunkt, inden hullet eller matchen er færdig spillet. Når en spiller har givet modstanderen et slag, et hul eller matchen, kan ¨gaven¨ hverken nægtes modtaget eller trækkes tilbage.

 

Straffen for overtrædelse af en regel i hulspil, er tab af hul, medmindre andet er foreskrevet – hvis tvivl, genopfrisk gerne regler inden start.

 

Bestyrelsen, LS Odder
Maj 2024