Nyhedsbrev juni 2023

Kære alle 

Første halvdel af sæson 2023 er slut. 

Et koldt forår blev fulgt af nogle dejlige uger med masser af sol og rul på bolden. Resultatet har været mange fine scores, men mon ikke mange af os glæder os over regnbygerne, så banen bliver lidt grønnere de næste uger. 

 

Gunstart 4. juli 2023  

Husk at tilmelde dig gunstarten inden søndag kl. 16. 
Vi skal spille Irish Rumble. Det er et holdspil, hvor scoren afhænger af holdets individuelle stableford-point.  
I får udleveret en vejledning ved afhentning af scorekort – og I kan fint vente med at tælle holdscore til efter runden. 

Scoreindtastningskode udsendes på mail med startlisten – og igen tirsdag eftermiddag.  
Denne gang åbner vi for scoreindtastning før start. 
Din score skal godkendes af en markør, som du vælger, når du starter indtastning. 
De individuelle scores kan fint tastes, når du er tilbage i klubhuset.  
Er du usikker: Få en medspiller til at hjælpe dig. 

 

Upcycling-event 4. juli 2023 

I lighed med sidste år er LS medlemmerne selv sponsorer denne dag, hvor vi sætter focus på “genbrugsguld”.  
Har du fine ting, der er blevet for store eller for små, er der måske en anden, der kan få glæde af det. Eller måske sko, der er købt for små, og som bare minder dig om, at det var en fejl... Sæt gerne en lille seddel på tøj med størrelse, det gør det nemmere at sortere og præsentere tingene.  

Har du herretøj i gemmerne, er du også velkommen til at medbringe evt. “overskud”. 

Du kan aflevere dit “guld” i damernes omklædningsrum til og med tirsdag den 4. juli.  
 
Juli 

Der kan spilles hele dagen, blot du har en markør fra LS. Vi spiller stableford alle dage. 
Gæstespillere er naturligvis velkomne. 

Den 18. juli 2023 er første tid kl. 13:30 (pga. golfhøjskole). 

 

Venskabsturnering Odder – Skanderborg 8. august 2023 kl. 16:30 

Der er åbent for tilmelding i Golfbox. 

Sidste år vandt Skanderborg pokalen, så husk at tilmelde dig, så vi kan få den tilbage til Odder. 
Der er fællesspisning, og du vælger menu ved tilmelding. 

 

Hunnematch torsdag den 17. august 2023 

Mon ikke Mens Section længe har tænkt over, hvad der skal til, for at de kan få lov til at iføre “hunnen” blåt tøj igen?  
Så sæt X i kalenderen, så vi kan møde talstærkt op og forsvare de lyserøde farver.  

 

God sommer  

Vi ønsker jer alle en dejlig sommer – med masser af golf, badeture, sommermad og hygge. 

 

Sommerhilsner 

Kirsten  & co.

 


oprettet af Heidi Bengtson Christensen d. 30 jun 2023
opdateret af Heidi Bengtson Christensen d. 04 okt 2023