Invitation til Hunnematch og rettelse

Kære alle 

 

Hunnematch 2023

LS Odder er blevet udfordret af Mens Section til den årlige Hunnematch  torsdag den 17. august 2023 kl. 16:30 

Torben Baand, der er ny formand i MS, skriver: 

“Som ny/kommende captain for Mens section, vil jeg gerne invitere Ladies section til duel.

Tilmelding kommer til at foregå på Golfbox, hvor alle skal melde sig til.  

Hvis man ønsker at spille mod en bestemt spiller fra MS, så skal man skrive det på sedlen, der bliver hængt op i forhallen i klubhuset primo august. 

Spilleformen bliver Stableford hulspil 1-2-3.  

Det betyder, at hvis begge spillere streger et hul – deler man hullet.  

Man spiller hulspil mod sin direkte modstander.  

  • På de første 6 huller man spiller, får man et point for at vinde hullet.  
  • På de næste 6 huller får man 2 points for at vinde hullet 
  • På de sidste 6 huller får man 3 points for at vinde hullet.  

Alle spillere færdigspiller alle 18 huller, da turneringen tæller til årsturneringen.  

Klubben med flest sejre vinder matchen.  

Ved uafgjort er det sidste års vinder, LS, der fortsat har hunden i lyserødt, men det kommer så ikke til at ske..." 

Du kan tilmelde dig i Golfbox fra den 23. juli (så er info opdateret). 

 

Forstærkning af LS med gæstespillere 

Kan vi hjælpe hinanden, så vi stiller med et stort LS hold til Hunnematchen i år?  

Der er jo en del flere mænd i MS end kvinder i LS, så I må gerne opfordre ikke-LS-medlemmer til at deltage i Hunnematchen som gæste-spiller for.

Det kan de gøre som gæstespillere i LS. Det koster 60 kr., som er “billet” til en sjov og hyggelig turnering, hvor man har mulighed for at spille mod selvvalgt spiller.  

Gæste-spillere skriver sig på listen i forhallen. Skriv “gæst” ud for DGU-nummer. 
Så tjekker vi, om de er tilmeldt i Golfbox. 

 

Spil i juli - sponsorer

I juli måned kan du gå ud hele dagen. Markøren skal være medlem af Ladies Section eller spille som gæst for LS.  

I juli måned uddeles der præmier efter hvor mange spillere der er på banen. 

Fra 1-8 spillere udløser en præmie. 9-16 spillere udløser to præmier. 17-24 spillere udløser tre præmier og så fremdeles. Dvs. at vi ikke spiller i rækker i juli måned.  [fra hjemmesiden]

I lighed med tidligere år er LS Odder sponsor i juli.

Det er en fejl, at Dorthe Bent og Kuglen & Keglen har stået som sponsorer i juli. 
Turneringsplanen er opdateret, så vi får fornøjelsen af de 2 sponsorer i august og september.
Vi beklager fejlen.

 

God sommer til jer alle - nyd de grønne fairways.

På bestyrelsens vegne
Kirsten

 


oprettet af Heidi Bengtson Christensen d. 12 jul 2023
opdateret af Heidi Bengtson Christensen d. 04 okt 2023