Kære alle
Velkommen til LS Odder sæson 2023. Foråret står på spring, og mon ikke golfbanen kalder på de fleste af os, når marts viser sig fra sin bedste side med sol og vindstille?
Årets første nyhedsbrev er en opsamling på det arbejde, den nye bestyrelse har lavet de sidste måneder, og som bliver rammen for den kommende sæson.
Bestyrelsen
Opgaverne i bestyrelsen er fordelt som følger:
Til almindelig orientering: posterne er fordelt til alles tilfredshed.
Da vi – målt på samlet erfaring i LS-bestyrelsen – er en ret ”ung” bestyrelse, har vi brugt en del tid på at sætte os ind i opgaven, dvs. planlægningen af 2023, hvor der sker nogle ændringer.
Turneringsplan 2023
Er klar og ligger på hjemmesiden.
Den bliver også printet og kommer på opslagstavlen i omklædningsrummet.
Vigtige datoer:
Månedsafslutning/Gunstarter
Der er planlagt gunstart første tirsdag i maj, juni, juli og september.
På grund af ferie, venskabsturnering og Hunne-match er der IKKE er gunstart i august.
Sæsonstart
I skrivende stund forudser meteorologerne, at vejret i marts bliver køligt, så der er stadig lidt usikkerhed i fht. hvornår vi skifter til sommerbane.
Sæsonens 2 første spilledage (28/3 og 4/4) tæller derfor ikke med til Årets Lady Golfer.
Dvs. book selv tid og indtast scores som normalt.
Åbningsturneringen 11. april 2023.
Det er som altid 9-huller holdturnering med spisning og præsentation af program mm. Samtidig inviterer vi potentielle spillere til at deltage denne dag. Karen hjælper med at sende invitation ud. Den ligger også på hjemmesiden. Snak gerne med alle potentielle kandidater.
Modellen er valgt af flere årsager:
Booking af tirsdagstider
Som noget nyt bliver tirsdagsturneringerne i år afviklet som turneringer uden startliste.
Info følger til åbningsturnering, pr. mail og på hjemmeside snarest muligt.
De første to tirsdage booker I tid som I plejer via Golfbox.
Rækkeinddeling
På baggrund af erfaringer i 2022, tilbagemeldinger på årsmødet og drøftelser i bestyrelsen, har vi besluttet at der i 2023 spilles i 2 rækker:
Der kan ske justeringer i løbet af sæsonen – men du vil altid spille i den ”rigtige” række, da rækkeinddelingen altid fremgår af den aktuelle turnering.
Præmier
I år er der præmier til 1. og 2. pladsen i hver række.
Ved månedsafslutning er der præmie til de 2 bedste hold, hvis der spilles holdturnering.
Ovenstående er vejledende – der kan laves andre aftaler med sponsor.
Årets Lady Golfer – gennemgående turnering
I 2023 er der 23 spillerunder, hvor du kan samle point til Årets Lady Golfer.
Pointtildelingen sker på baggrund af resultat/placering – ikke score.
Dermed er det muligt at lave registrering uanset om der spilles Stableford eller slagspil.
Fx er der 8 point til nr. 1 uanset om det er med 32 eller 42 Stableford point.
Skifter du række en eller flere gange i løbet af sæsonen følger dine point med.
Som tidligere er det de 10 bedste scorer i løbet af sæsonen, der tæller.
Sponsorer
Vi glæder os til at præsentere følgende nye sponsorer:
Følgende sponsorer fortsætter i 2023:
Desværre har flere sponsorer sagt nej tak til sponsorat i 2023. De oplever ikke, at de får værdi for sponsoratet. Eller mere direkte: Vi har ikke været gode til at støtte dem.
Bestyrelsen vil gerne opfordre alle medlemmer i LS Odder til at handle ved såvel nye som trofaste sponsorer – det er det, der skal til for at sponsoratet giver værdi.
Der bliver i år taget fotos af vinderne og fulgt op med sponsorer, som ikke deltager ved månedsafslutning.
Udflugt til Lübker 4. juni 2023
Se invitationen her.
Tilmelding til nana@kjeldahl.dk senest d. 15. april 2023.
Husk at skrive dit DGU nr., og om du ønsker frokost.
Er du tilmeldt, men forhindret i at deltage: Giv besked til Nana, så evt. ventelistespillere kan få glæde af pladsen.
Nyt fra Cafe Aakjær
Henriette & co. glæder sig til at se jer alle igen – og håber, I vil spise og hygge jer sammen efter tirsdagens runde.
For fællesspisning/gunstart er aftalt:
Maden bliver serveret på en buffet, som I løbende begynder at spise fra, som I kommer ind.
Der bliver løbende fyldt op med varm mad til alle.
Du tilmelder dig spisning i Cafe Aakjær på dagen, før du går ud og spiller.
Det øvrige spisekort er lukket.
Hvis du har spørgsmål og kommentarer
Må du meget gerne sende en mail/SMS til bestyrelsen – eller lave en note og vente til åbningsturneringen, hvor vi præsenterer program mm.
Det var alt for denne gang.
Vi ses på golfbanen :)