Nyhedsbrev maj 2019

 

Nyhedsbrev maj 2019

Vi er kommet godt i gang med sæsonen. Vi har da haft nogenlunde godt vejr at spille i. Der kommer her et par huske dabtoerer og lidt at tænke over:

Udflugt til Samsø

19 morgenfriske piger mødes i Hov på lørdag kl. 7:00 til en god omgang hygge og golf på Samsø (Vi håber det planlagte snevejr udebliver!) Stort tak til udvalget for endnu en gang at planlægge turen.

Gunstart

Vi har Gunstart på tirsdag d. 6. maj. Der er tilmeldingsfrist i golfbox senest på søndag kl. 16:00. Vi afprøver en ny spilleform Gamblers match. 

GAMBLERS MATCH:

Taktisk holdspil

Spilform: Spilles både som individuel og holdspil på samme tid. Dvs. der føres både scorekort for hver enkel spiller (alm. stablefordpoint til Årets Lady golfer) samt scorekort for Gamblers match.

Holdet skal inden start!

Vælge 3 huller, hvor jeres stableford point ganges med 2

Vælge 3 huller, hvor jeres stableford point ganges med 3

Vælge 3 huller, hvor jeres stableford point ganges med 4

Noter jeres valg på separat scorekortet, markeret med 2, 3 eller 4, så holdkaptajn kan notere den rette score. Når runden er færdig lægges holdets samlede score sammen og afleveres til turneringsansvarlig. Stableford scorekortet afleveres som almindeligvis. Vinder: Holdet med højest score i Gamblers match. 

25 års jubilæum 

Så er der mindre end 14 dage til vi kan fejre vores 25 års jubilæum og alt tyder på at det bliver en festdag uden lige. Lisbeth og Doris har arbejdet hårdt og længe på, at planlægge en dag vi nok sent vil glemme. På hjemmesiden under LS info > 25 års jubilæum kan I allerede se hvor mange sponsorer der støtter op om denne dag. På forhånd tak. Programmet for dagen kan læses under nyheder. Vi er pt. 44 tilmeldte og tilmeldingensfristen er endnu ikke udløbet. Så har du ikke lige nået det endnu, så skynd dig ind og tilmeld dig.

Venskabsmatch mod Århus

Tirsdag d. 14. maj spiller vi venskabsmatch mod Århus hos dem. Tilmelding er åben på golfbox under åbne turneringer. Skal vi bibeholde alle 4 venskabspokaler i 2019 har vi brug for alle de kræfter vi kan samle. Meld dig til.

Lige en reminder om, at de kun modtager kontanter 150 kr. til mad og 10 kr. for at deltage i nærmest flaget. Der er scorekortudlevering kl. 15:00.

Nye og gamle regler

Oplever du/I på banen tvivl om golfreglerne, golfetikette eller er der brug for en repetition, så kan vi på gunstarter snakke om det. Der sidder meget kompetente spillere som besidder en god viden om dette. Det er bare op med lappen og spørge!

Hulspil

Til gunstart på tirsdag sætter vi hold til Hulspil. Tilmeldingssedlen hænger i omklædningsrummet. Vi er pt. 26 og det er et meget uheldigt tal, da sådan noget her helst skal gå op i 4. Så har du ikke skrevet dig på, så er der plads til 2 eller 6 mere.

På bestyrelsesmøde kom vi til at snakke om andre måder at sætte hold på end ved lodtrækning eller seeding. Kunne det være en mulighed at vi tager de to lavest hcp, nr 3 og 4 og så fremdeles? Eller skal det være fuldstændig tilfældigt? Det kan I lige tænke over inden tirsdag og så tager vi det op til en snak og en evt. afstemning.

Mvh Bestyrelsen